Adgang til dit hjemmenetværk via internettet

Sådan får du adgang til dit hjemmenetværk via internettet således du kan styre dine web services remotely fra dit arbejde eller andre lokationer.

Baggrund:

Jeg har 500/500 mbit fiber i mit hus og kører nogle forskellige services (Sonarr, Sabnzbd) på min Raspberry Pi 2 som jeg gerne ville have adgang til på arbejdet. Derfor tænkte jeg selvfølgelig at jeg blot skulle forwarde de pågældende porte i min router, men jeg blev klogere!

Fremgangsmåde:

Min router er en Tilgin HG2381 fra Bredbånd Nord og jeg tilgik den via 192.168.1.1, tilføjede de relevante porte og gemte indstillinger.
Her er en video som viser hvordan man gør på Tilgin modeller:

Jeg hoppede derefter på min 4G telefon og forsøgte at tilgå min nuværende IP adresse (dynamisk IP) på porten som jeg lige havde forwardet – Uden held. Connection timed out.
Fejl - Adgang til dit hjemmenetværk via internettet
Jeg er ikke et netværks geni, så jeg tænkte at måske skulle jeg bruge en DNS tjeneste som NoIP således min dynamiske IP konstant bliver opdateret til et hostnavn i stedet for. Det hjalp heller ikke på problemet. “Connection timed out” når jeg forsøger at tilgå hostnavn:port på 4G.

Efter mange timers fejlsøgning, opgav jeg simpelthen og måtte bukke under. Jeg besluttede mig for at sende en mail til Bredbånd Nord og spørge dem hvordan jeg får adgang til mit hjemmenetværk via internettet.

Løsning:

Et par dage senere ringede Bredbånd Nord og fortalte mig at jeg aldrig ville kunne få dette til at virke med en dynamisk IP.
Løsningen var simpelthen at få en fast IP adresse – Hvilket de tilbød mig gratis i de næste 2 år!

Nu er der hul igennem og det spiller bare! Alle mine services er tilgængelige via internettet.
Husk! Beskyt altid dine services med en lang adgangskode. Det sidste du ønsker er at folk kan tilslutte sig dit hjemmenetværk og rode i dine personlige filer.

tl;dr:  Kunne ikke få adgang til mit hjemmenetværk udefra. Problemet var at jeg havde dynamisk IP. Bredbånd Nord gav mig en fast IP og det løste problemet.

Passioneret IT nørd med mange års erhvervs erfaring, både i indland og udland.